|
På denne side ligger en samling af blog og artikler om sejlerrelaterede emner.
--------------------------------------------------------------------
Elektroniske havnelodser
27. maj 2009
Med Dansk Sejlunions lancering af sin elektroniske havnelods er det oplagt at kigge lidt nærmere på de muligheder der ligger i elektroniske medier.
Der findes efterhånden ganske mange løsninger:
Rene danske løsninger
Dansk Sejlunion
Kort- & Matrikelstyrelsen
Sejlerens
Udenlandske
www.Portpilot.dk
www.maringuiden.se
www.portmaps.de
Der er leveret flere elektroniske havnelodser og overordnet kan man sige, at de lodser der indeholder god og fyldestgørende information er for snævre og dækker kun Danmark. Derfor kan lodsen ikke stå alene. Omvendt viser de store tyske lodser de danske havne, men der mangler informationer. Selvom de har meget information om oprindelseslandet Tyskland, så mangler de informationer fra havnene i Danmark, Norge og Sverige.
Det vigtigste for en sejler, når det gælder en havnelods er opdaterede og troværdige informationer om serviceydelserne på havnen og et kort over havnens indretning, så man kan se hvor man skal/kan lægge til. På det punkt vinder Sejlunionen og KMS suverænt. Til gengæld taber de i design og brugervenlighed.
De tyske sider er indholdsmæssigt imponerende, hvis man skal til Tyskland, ellers ikke, og dermed taber de for så vidt også. Det sammen gælder den svenske maringuiden.se. Man får derfor rigtig meget lyst til at udvikle en ny overligger som stjæler informationer fra alle de andre nationale lodser og samler dem under ét, men det må man jo nok ikke.
Alle havnelodserne er afhængige af information fra havnene selv. Dermed er ansvaret for korrekte og opdaterede oplysninger lagt i hænderne på en tredjepart som hverken udbyder eller bruger har indflydelse på. Indsamlingen af disse data er helt tydeligt ret problematisk, fordi selv Dansk Sejlunion har haft problemer med at få havnene til at melde ind. Private initiativer til havnelodser er en del mere udsat for datamangel, fordi havnens personale sandsynligvis må fravælge nogle p.g.a. mangel på tid eller mening. Mening burde der ellers være nok af, for god information tiltrækker jo lige netop gæstesejlere og gæstesejlere er penge i kassen.
En sag alle lodser har til fælles er manglen på brugerinvolvering. Hvorfor ikke give mulighed for at brugere indlægger anmeldelser eller bemærkninger ind på havnene? I de tilfælde, hvor en havn er sløv med opdateringer kan det være ganske værdifuldt, at brugerne kan korrigere eller kommentere som det findes på maringuiden.se Eksempelvis var vi ved at løbe tør for benzin på en sejltur. Havnelodsen angav, at der både var diesel og benzin-tank i Kirkbacken på Ven, men da vi kom frem var benzinstanderen nedlagt, og vi havde spildt dyre dråber.
Når man går elektronisk er det oplagt også at teste på mobilitet. Hvis de virkelige skal score mange point, skal den være optimeret til indlæsning på mobiltelefonen. Jeg har testet den med en iPhone. Desværre, ingen løsninger i dag egner sig til mobiltelefonerne, og det er frygtelig ærgerligt. Langsomt og tungt hele vejen rundt.
Man taler meget om at private kommercielle udbydere i kraft af bedre budgetter og ressourcer kan levere bedre varer end det offentlige. Det er bare ikke tilfældet med havnelodser. Kort & Matrikelstyrelsen havnelods vinder klart på indhold funktionalitet, brugervenlighed og hastighed, og den ligger som primært link i min browser.
Dog beholder jeg stadig Komma’s bog i kahytten, for den er fortsat eneste sted, hvor jeg kan se havnenes faciliteter placeret, og så er en resistent for fugt og vand og opdateringshastigheden er sådan set lige så effektiv som de elektroniske guides, hvis man ellers sørger for at købe den seneste udgave.
Dansk Sejlunion
Dansk Sejlunion har haft problemer med dataindsamling og har måttet udskyde deadline for indtastningerne. Et onlinesystem er imidlertid ... ja online, så forsinkede indtastninger ødelægger kun noget for den pågældende havn selv. Når havnelodsen lanceres vil havne uden informationer stå og gabe, og måske vil det betyde at nye sejlere springer dem over i ferieplanlægningen.
Teknisk er kortet baseret på Microsoft Virtual Earth og i disse tider, hvor alt andet kortmateriale baserer sig på Google Maps, er det spøjst, at unionen vælger en anden løsning.
Man kommer ind på siden via danske Bådejere, og må i den forbindelse finde sig i at der skal loades en stor mængde ligegyldig grafik som topbannere m.v. Hvad der derudover skriger til himlen, er at havnelodsen overhovedet ikke kan ses i browservinduet på grund af diverse grafiske elementer og en lang baggrundstekst om havnelodsen, der burde blive lagt nederst på siden eller i et selvstændig menupunkt ”Om”. Man kommer med andre ikke direkte ind på lodsen, men er nødt til at scrolle en hel side ned før kortet kommer til syne. Det ville afgjort være mere raffineret, hvis lodsen åbnede i et selvstændige vindue. I oversigtskortet ser man straks en lille svaghed ved kortet - det dækker kun Danmark.
Neden under kortet står de velkendte piktogrammer for diesel, bad, kran, vaskeri o.s.v. Man kan klikke på den, så de skifter fra hvid til blå. Man skulle tro, at det fungerede som en selektionsfunktion (vis kun havne med kran), men der sker ikke rigtig noget.
Kortet viser alle havne med en grøn prik, og når musen kører henover, pop’er en hurtig information op om havnen. Man er nødt til at klikke på linket inde i popup’en for at komme hen til en uddybende side om havnen med link til en monsterstor havneplan der fylde hele skærmen. En ret værdifuld ting på siden er, at man kan se, hvornår teksten sidst er opdateret og dermed hvor valide informationerne er. Alt imens står teksten om ”Om” ovenover og gør en rigtig grrrrr.
Navigationsmæssigt mangler der en tilbageknap efter man har været inde på en havn. Der er kun browservinduets egen tilbageknap og den reloader desværre hovedsiden forfra, så man er tvunget til at zoome ind på det område man var i igen.
Link: http://danskebaadejere.dk/Havnelods/Havnelods.aspx
Kort- & Matrikelstyrelsen
"Den danske Havnelods" er det ”offentliges havnelods, og den fungerer rigtigt godt. Siden er blottet tung grafik og dermed hurtig at hente. Ikke-commercielle sider har en god fordel i ikke at være afhængig af banner-reklamer.
Der er mulighed for at søge en havn frem og få den vist direkte i tekst eller på et oversigtskort. Kortvisningen er ikke specielt moderne, men den giver et meget maritimt udtryk.
Når man har fundet sin havn og står på tekstbeskrivelsen er der mulighed for visning af et luftfoto og en tegning over havnen med dybder m.v. Et klip over billedet åbner sig i et nyt vindue.
På samme måde som hjemmesiden indeholder præcis det den skal så er denne beskrivelse akkurat lige så kort og effektiv. KMS leverer en rigtig god havnelods.
Link: http://www.danskehavnelods.dk/
Sejlerens
Sejlerens havnelods ligner noget fra de tidlige 90’ere i sit design. Til gengæld er informationerne om den enkelte havn ganske omfattende og er hurtig at loade. Desværre er designet årsag til at man blive i tvivl om informationerne er tidssvarende bl.a. også fordi der mangler en del havne. Til gengæld for du både havnekort og luftfoto, hvilket trækker op.
Man skal passe på med ikke at klikke ind på www.sejlerens.com, som kommer først i en Google-søgning. Den får det til at se endnu mere håbløs ud.
Link: http://www.sejlerens-marina-guide.com
De udenlandske under ét
Udviklet af portpilot.de med bl.a. dansk version. Dækker hele Norden.
Tydelig tysk produkt med maskinoversat dansk. Stednavne er flere steder med tyske bogstaver. Enkelte steder er oversættelserne kikset “hafendata” i stedet for Havneinformation og Servicetilbud er stavet Servicetidbud. Irriterende og sjusket, men hvis man ikke kan leve med det, kan man altid klikke over på den engelsksprogede version.
Fantastik anvendelse af Google Maps – visning af billeder fra området via Panoramio.com og ret hurtig download.
INGEN data på danske havne, men tyske havne er veldokumenteret, og det anbefales klart at besøge denne side, hvis man overvejer Tyskland som destination.
En anden relativ interessant lods findes på portmaps.de, som er lanceret for nyligt. Den er konstrueret på en måde som gør den er tung som en skonnert at loade. Selvom grafikken er interessant og farverig, så at load-hastigheden diskvalificerende. Det føles som om den forsøger at illudere en Windows-lignende brugerflade med Start-knap i bunden af siden. Check den selv ud, og smut igen.
Den svenske maringuiden.se bruger GoogleMap teknologi og er på trods at sine mange bannerreklamer ret hurtig at hente og navigere rundt i, men kræver dog en del klik. Man finder lynhurtigt hen til sin havn og kan læse om den, se luftfoto og en slags havneplan, som dog kun trækker fra GoogleMap, så vi ser altså ikke havnedybder og placering af havnens faciliteter, som vi kender det fra KMS eller Komma’s havnelods.
Hvornår mon Kort & Matrikelstyrelsen begynder at anvende Google Earth til at frigive søkortrettelser ?
10. maj 2009
Det ville være en stor hjælp og forbedring at supplere den tekstbaserede udgivelse med et grafisk værktøj. Det er så meget nemmere at plotte rettelsen ind på papirkortene, fordi man hurtigt kan overskue, hvor rettelsen ligger.
Her er et eksempel på uddybning af Købehavns Havn - en information som min båd i øvrigt ikke er nævneværdigt berørt af.
Desværre tillader min blog ikke at jeg uploader kmz-filen fra Google Earth, så du må nøjes med et billede.
Ambitiøst havneprojekt på spinkelt grundlag
27. april 2009
Et nyt stort havneprojekt til lystsejlere er undervejs i Storebælt. En privat investor har købt DSB’s gamle færgehavn i Knudshoved og har store planer om at etablere Admiral Marina - en ny lystbådehavn med 300 pladser. Priserne for en havneplads forventes at ligge på 75.000 kr. for de mindste pladser og opefter, og man forventer stor tilstrømning af nye kunder fra nær og fjern.
Projektet er meget spændende og visionært, og det er oplagt at anvende området til marina af konstruktionsmæssige årsager. Det meste af moleområdet er anlagt, og det er normalt en af de dyreste omkostninger ved anlægning af lystbådehavne. Havnen er stor og dyb nok til at huse de største yachts og tilsejlingsforholdene gode. Men er det fåtallet eller flertallet der får økonomien til at hænge sammen i en ny havn? Er det den lokale befolknings lystfartøjer eller tyske charterbåde?
Spørgsmålet er om fynboerne er villige til at køre længere end andre for at komme ud til sine både. Antager vi dette, og sågar at en portion af odenseanerne, flytter båden til Nyborg, så er befolkningstætheden fortsat meget lav i forhold til f.eks. hovedstadsområdet. Det er i virkeligheden en urimelig sammenligning, men Admiral Marina bruger selv de lange ventetider i Øresundsregionen som vægtigt argument for, at efterspørgslen efter havnepladser kan retfærdiggøre dette projekt. Spørgsmålet er så om befolkningstætheden og dens indkomstniveau i Nyborg og omegn er så sammenlignelig, at man kan forvente en stor tilstrømning af sejlere der vil betale de mange penge for en havneplads?
Når man kigger på kundegrundlaget kan det være svært at se, hvor kunderne skal komme fra. I oplandet til Nyborg ligger ingenting. Nyborg Kommune har med sine kun 32.000 indbyggere allerede en lystbådehavn med plads til 620 både, og der er tilsyneladende planer om at udvikle havnen yderligere. Kan eller vil man ikke ligge her, er der ikke langt til Kerteminde, som tilbyder en god stor havn med 700 pladser og mange faciliteter. Også her har kommunen arbejdet med havneudvikling de seneste par år. Det er altså to gode havne med tæt beliggenhed til byens nærmiljø og indkøbsmuligheder, som Admiral skal konkurrere med.
Det handler også om beliggenhed, og det ses bevist i Københavnsområdet, hvor der er lange ventelister langs Øresundskysten, men Lynetten Lystbådehavn har ledige pladser – og det skyldes er den har dårlige tilkørselsforhold. Syd for København i Køge Bugt er mulighederne for havnepladser også forholdsvis fornuftige. Det er altså et klart tegn på, at demografi og geografi er vigtige. Det store spørgsmål er jo om, hvor mange der egentlig ikke helst vil ligge tæt på byen og bopæl, og hellere vil stå på venteliste og betale gæsteleje i Nyborg Havn i nogle år, frem for at investere mindst 75.000 kr. i en plads i Admiral Marina + løbende afgifter, som der ikke oplyses om på hjemmesiden. Man kunne godt forestille sig, at nogen gerne ville ligge i Admiral, mens man står på venteliste, men spørgsmålet er, om man kan sælge sin plads uden tab, når man får sin ønskede plads i Nyborg.
En placering ude i det gamle færgeleje beskrives som helt unikt. Det må siges. Det er helt tæt på motorvejen, så adgangsforholdene er fantastiske. Ve dog den sejlerfamilie der forventer en stille og rolig sommeraften, for alle ved at motorveje kan høres, og når man er i havn er det lyden af denne man forventer og ikke af 35.000 køretøjer i døgnet. En fordel som sejler er dog stensikker og ganske unik. Der er adgang til en døgnåben Monarch-restaurant. Velbekomme.
Søkort kan opmåles af sejlerne selv
6. april 2009
I aprils nummer af Bådmagasinet Sejl omtales farerne ved at stole for meget på søkort og GPS oplysninger.
I artiklen udtalte Kort & Matrikelstyrelsens, at der hovedsageligt er et ressource-spørgsmål, når søkort til lystsejlads ikke opdateres oftere, og at ressourcerne prioriteres til erhvervsmæssigt søkortopdateringer. Men der er en helt anden måde at indsamle søkort-data på.
Web 2.0 har i de senere udviklet sig til et bredt begreb indenfor internet-udvikling. Det er, når rammerne etableres af en central udbyder, men indholdet skabes af brugerne. Uden rammerne kan indholdet ikke organiseres og uden indhold er rammerne værdiløse. Nogle af de mest kendte eksempler på web 2.0 er Facebook som mange tusinde danskere er medlem af eller Wikipedia, som er et online-leksikon.
Vi må anerkende, at KMS ikke har ressourcerne til den kortopdatering som lystsejlerne har brug for, men samtidig må vi som lystsejlere også være interesseret i, at få adgang til de oplysninger vi skal bruge for at navigere ved kystnær-sejlads. Derfor så jeg gerne, at KMS kiggede nærmere på mulighederne for at skabe et helt unikt system, hvor sejlerne selv indleverer kortdata på samme måde som det fungerer med forskellige landkort-tjenester. Google Maps er i dag fyldt med informationer om steder, der er lagt op af almindelige brugere. Målet er at gøre søkortdata til fritidssejlads brugerskabte på samme måde, og med højesteretsdommens ansvarsfritagelse af KMS er der ingen grund til at problematisere om informationerne er indsamlet af KMS eller af fritidssejlerne selv.
Rammen administreres centralt af KMS og skal håndtere dybemålinger indrapporteret fra fritidssejlernes egne dybde-målinger. Er særlig GPS-tracker skal monteres i et antal udvalgte lystbåde. Når båden sejler registreres position og dybde, som efter sejladsen kan uploades til KMS via internet. De mange positioner der modtages lagres i en database der beregner dybderne og finder et passende matrix af plotte dem ud på. Det er en stor opgave at behandle alle de informationer der kommer ind, så systemet skal selv finde ud af at beregne en sandsynlig dybde på et antal positioner pr. kvadratkilometer. Dermed vil præcisionen styrkes og fejlmålinger fjernes. Opmålingerne udføres ved, at engagere nogle aktive sejlere i de lokale havne. De kender lokalområdet, og kan sejle tæt på og endda under 2 meter-kurven, hvis der udvælges minde både med lav dybgang. Det kunne måske endda organiseres af de lokale sejlklubber ved at lade ungdomssejlsejlerne indsamle data mod et kontant bidrag til klubbens drift. Allerede efter nogle få sejlture i området kan der tegnes et billede af forholdene.
Det kan nok ikke lade sig gøre, at hente data fra sejlernes egne instrumenter, og p.t. findes der ingen dedikerede værktøjer til at løse opgaven, men teknologierne findes, og nu gælder det om at kombinere dem. Allerede i dag findes der mange forskellige GPS-trackere på markedet, men hvordan man laver en universiel tilslutning til de mange forskellige mærker af dybdemålere på markedet er en opgave, som KMS burde kigge på. Målerne er ikke billige, så det vil være nødvendigt at lade dem gå på omgang rundt i Danmark, og dermed kan projektet godt tage nogle år at gennemføre.
Udover den organiserede dybdemåling kan det være muligt at inddatere observationer manuelt. Det kan f.eks være en sten, vrag m.v.
Alle brugerindsamlede data lægges i et selvstændigt lag på de elektroniske kort, så når de vises i f.eks Det Levende Søkort, kan man se, hvor informationerne kommer fra. Efterhånden som KMS har indarbejdet oplysningerne til det officielle søkort fjernes de fra det brugergenererede kort. På den måde får man gjort oplysningerne tilgængelige ganske hurtigt for brugerne, som ikke behøver vente på næste kortopdatering. Det vil i hvert fald være en god ting i områder med f.eks tilsanding.
Der er fordele for alle med denne ordning. KMS får indsamlet data i områder man ikke selv har ressourcer til at dække, og sejlerne får den information de savner, og er selv med til at levere den. De samfundsmæssige omkostninger bliver ekstra lave.
|
|
