Corpach (Fort William) til Inverness (Caledonian Canal)

Denne del af ruten havde vi glædet os meget til: 2. del af den 3-delte rute gennem Caledonian Canal tværs igennem Scotland. Den 97 km lange kanal blev bygget i 1898 og har 29 sluser som løfter båden op i 34 m.o.h. og blandt andet bruger den berømte sø Loch Ness, som én ud af 4 søer der indgår i kanalen.

Det er altså en speciel oplevelse at stå op til udsigten til det snedækkede Ben Nevis bjerg på 2.700 meter. Vi lå jo kun lige inden for slusen i Corpach, så vi startede ud med en lille 2-kammer sluse inden vi kom til den berømte Neptunes Staircase med hele 9 kamre, og som nemt tager 2 timer at passere. 

Når først man har været igennem dér, er resten af slusekamrene noget rutinepræget at komme igennem. Kanalen anbefaler at man beskytter bådens sider med “gardiner”og eventuelt et tværbrædt. Det giver hurtigt menin, for slusekamrenes sider er grønne af snask som sætter sig på fenderne og derefter overføres til fribordet. Der kan være sand blandet i snasket og så har man også ridser. Vi havde hverken brædt eller gardiner, men det fungerer ligeså fint at støde fra med bådshagen, så man slet ikke berører slusesiderne.

Når man ikke sejler på søer sejler man på de gravede kanaler. Uanset hvor man er, er der ufatteligt smukt.

Allerede i april er kanalens brinker bevokset med gulblomstrende buske

Kanalen har igennem vinteren været igennem omfattende reparationer i sluserne omkring Fort Augustus, så vi kunne ikke komme videre end til enden af Loch Oich den første dag.

På dag to (onsdag) skulle vi så igennem den store sluse i Fort Augustus, men de valgte desværre at sende de første to hold både opad, så vi kom ikke ind i slusen før kl. 13. Overnatningspladsen dagen før havde ingen faciliteter, så vi hoppede i et godt varmt bad. Vi var blevet indhentet at en tysk First 31.7 og det viste sig at de ligesom os var på vej hjem med et nykøb. Det havde vi nogle herlige snakke om.

Da det endelig belv vores tur, kom vi kun ind i første slusekammer. Så gik slusemandskabet til frokost, og endnu 1 times ventetid i det gode vejr var sikret.

Solen skinnede, det var dejlig lunt og vi benyttede ventetiden til at kigge i souvenirbutikkerne langs sluseanlægget. Fort Augustus ligger ved starten af Loch Ness, når man kommer fra vest, og den beliggenhed bar butikkernes udbud også præg af. Der var simpelhen ALT hvad hjertet kan begære med Loch Ness uhyret på. Det viste sig sørme også at vi fik uhyret på video, på vej over Loch Ness.

Den lange transittid gjorde, at vores plan om at nå til Invervess onsdag faldt til jorden og dagen sluttede ved Dochgarroch slusen kun 5 km fra Inverness. Den var da en smule mere interessant end dagen før, men også meget stille. Her var det dog muligt at finde strøm, vand og toiletter, og så klarer man sig jo nok. Vi troede også at den lokale “The Oakwood” var leveringsdygtig i en lille øl, men de havde ikke alkohollicens. Pyt, vi havde selv mad og drikke ombord, og fik også stillet såvel sult som tørst her.

Sidst på eftermiddagen sendte vi et hold af sted til Inverness (kun 5 km væk) for at proviantere til de næste dage. Når nu vi var fanget i Dochgarroch ville vi udnytte tiden her, så vi ikke skulle bruge tid i Inverness på indkøb dagen efter

Næsten morgen sejlede vi de sidste sømil ud til Inverness Sealock. Det var ikke uden yderligere ventetid ved to broer og et par sluser. Man bliver lidt fyldt op med sluser og broer, når man ikke har alverdens overskud af tid i sin plan længere.

Når man kommer ud af kanalen skal man slå et stort sving udenom om en sandbanke inden man sejler under Kessock broen. Inden da skulle vi have det sidste og ret vigtige diesel fyldt på. Der kan være 75 l i tanken og derudover fyldte vi 2 medbragte 25 l. dunke som blev surret godt agter. Det ville vi for brug for på turen over Nordsøen. I dagene op til afgangen fra Inverness kunne vi se på vejrudsigten at den ville stå på foran for tværs i tre dage og derpå vindstille ved Sydnorge. Efter en halvdyr tankning forlod vi Scotland.