Greenock -> Campeltown

Det er altid en speciel følelse af lægge fra for første gang i sin båd. Hvordan reagerer den egentlig, og hvor meget gas giver man lige, når den skal ud af båsen. Med 4 erfarne mænd og lidt aftaler forinden om hvem der gør hvad og passer på her og dér går det selvfølgelig supernemt bagud i bassinet og drej lidt bak og så står stævnen fint mod udsejlingen af James Watt Dock Marina. De første 54 sømil er igang. Dagens mål er Campeltown på østsiden af Mull of Kintyre.

Inden vi lagde fra delte vi os i to hold. Madholdet drog på proviantering i Tescos og teknikholdet riggede til. Wildfire skulle både have storsejl og genua på. Forrest satte vi den billige dacron rullegrenua, som skulle vise sig aldeles anvendelig hele vejen. Storen var der ikke så meget at vælge imellem Ullman Fiberpath double tafetta til cruising eller Sanders’ Carbon racing lamimat. Sidstnævnte blev i posen.

Billedet viser den østlige rute omkring Arran – vi valgte dog at gå vest om.

Turen ud ad The Clyde, som løber helt ind til Glasgow kom til at ske i let modstrøm ved 11-tiden. Det var forventet – ikke nødvendigvis ideelt, men indkøb og klargøring var nødt til at komme på plads først. Vinden var god 6 m/s, så vel ude af havneindløbet og den markerede kanal sætte vi sejl alt imens vi i den grad nødt de bjergtagende omgivelser i solskin og en sky her og her. Under de btingelser er Scotland virkelig lækker.

Længere ude af Clyde blev kursen mere sydgående og det gav kryds i 7-8 m/s. Genuaen blev rullet lidt ind og det fungerede helt fint. Selvfølgelig langt fra polardiagrammets performancekurver, men det var ikke vigtigt her.

For enden af Clyde kune vi nemt se øen Arran. Inden afgang havde vi besluttet at rutevalget øst eller vest om øen skulle tages når vi vatr netop her. Valget stod mellem kryds i god sø og 8-9 m/s vind ned langs østsiden eller indenom på vestsiden i læ. Vi tog den sidste. Indledningsvis betød det en god agten for tværs i store bølger. Det var sjovt. Det var også på den strækning at vi var vidne til en militærøvelse med to krigsskibe og 4 helikoptere, hvor to af dem gik meget tæt forbi os. Senere fandt vi jo ud af at VHF-radioen kun rakte ca. 1,5 sømil, så vi ved ikke om de ønskede os væk fra området. Det kom vi sådan set også til sidst.

Ned langs Arran tæt under kysten gav en lille vindpause som vi nød samtidig med at vi igen kunne nyde synes af Scotsk natur. Efter ca 1½ time kom vi fri af Arran og så begyndte et lidt træls stykke. Vinden var tiltaget til 10 m/s som varslet og vi kunne faktisk ikke holde vores waypoint ved Campeltown oppe, så det blev storsejl støttet af motor gående 20 grader til vinden. Det var sent og kryds ville betyde anløb af Campeltown i mørke, som vi gerne ville undgå, når det nu var aller første anduvning.

Campeltown ligger inde i en beskyttet bugt, men når vinden kommer med 12 m/s fra sydvest bliver marinen ganske urolig. Der er en pontonbro som stikker lidt ud og får man den yderste plads bliver nattesøvn mere eller mindre udskudt et døgn. Selve anløbet var også lidt spændende for vi ønskede klart at komme om på læsiden af pontonen, så vi i det mindst ikke skulle gnubbe fendere hele natten. Pladsen for at komme ind bagved og rundt var ret lille da vores 2,20 m dybgang begrænsede hvor langt ind venderadiussen måtte være.

Vi skød selvfølgelig noget skævt på pontonbroen, så det var lige ved at vi ikke fik fat i første forsøg. Longside-anduvning i hård “væk”-vind kræver lidt hurtige manøvner fra gasterne inden man driver væk fra broen. Vi fik én mand på broen med en forfortøjning, og trækket var temmelig stort inden fortøjningsklampen blev taget i brug. Det lykkedes at få en mand mere på broen så de sammen kunne trække agterfortøjningen til. Jeg stod ved roret og forsøgte et eller andet som ikke virkede. Det blev hevet og flået i fortøjningerne. Imens slog bølgerne ind over den urolige pontonbro. Der var ikke et øje på havnen eller oppe i byen. De sad nok på pubben i det dårlige vejr. Det lykkedes selvfølgelig til sidstat få Wildfire ind til broen, og der blev sat spring og dobbelte fortøjninger for og bag, mens madholdet gik igang med en noget sen aftensmad – hold op det gyngede og rev i båden.