Søkort kan opmåles af sejlerne

I aprils nummer af Bådmagasinet Sejl omtales farerne ved at stole for meget på søkort og GPS oplysninger.

I artiklen udtalte Kort & Matrikelstyrelsens, at der hovedsageligt er et ressource-spørgsmål, når søkort til lystsejlads ikke opdateres oftere, og at ressourcerne prioriteres til erhvervsmæssigt søkortopdateringer. Men der er en helt anden måde at indsamle søkort-data på.

Web 2.0 har i de senere udviklet sig til et bredt begreb indenfor internet-udvikling. Det er, når rammerne etableres af en central udbyder, men indholdet skabes af brugerne. Uden rammerne kan indholdet ikke organiseres og uden indhold er rammerne værdiløse. Nogle af de mest kendte eksempler på web 2.0 er Facebook som mange tusinde danskere er medlem af eller Wikipedia, som er et online-leksikon.

Vi må anerkende, at KMS ikke har ressourcerne til den kortopdatering som lystsejlerne har brug for, men samtidig må vi som lystsejlere også være interesseret i, at få adgang til de oplysninger vi skal bruge for at navigere ved kystnær-sejlads. Derfor så jeg gerne, at KMS kiggede nærmere på mulighederne for at skabe et helt unikt system, hvor sejlerne selv indleverer kortdata på samme måde som det fungerer med forskellige landkort-tjenester. Google Maps er i dag fyldt med informationer om steder, der er lagt op af almindelige brugere. Målet er at gøre søkortdata til fritidssejlads brugerskabte på samme måde, og med højesteretsdommens ansvarsfritagelse af KMS er der ingen grund til at problematisere om informationerne er indsamlet af KMS eller af fritidssejlerne selv.

Rammen administreres centralt af KMS og skal håndtere dybemålinger indrapporteret fra fritidssejlernes egne dybde-målinger. Er særlig GPS-tracker skal monteres i et antal udvalgte lystbåde. Når båden sejler registreres position og dybde, som efter sejladsen kan uploades til KMS via internet. De mange positioner der modtages lagres i en database der beregner dybderne og finder et passende matrix af plotte dem ud på. Det er en stor opgave at behandle alle de informationer der kommer ind, så systemet skal selv finde ud af at beregne en sandsynlig dybde på et antal positioner pr. kvadratkilometer. Dermed vil præcisionen styrkes og fejlmålinger fjernes. Opmålingerne udføres ved, at engagere nogle aktive sejlere i de lokale havne. De kender lokalområdet, og kan sejle tæt på og endda under 2 meter-kurven, hvis der udvælges minde både med lav dybgang. Det kunne måske endda organiseres af de lokale sejlklubber ved at lade ungdomssejlsejlerne indsamle data mod et kontant bidrag til klubbens drift. Allerede efter nogle få sejlture i området kan der tegnes et billede af forholdene.

Det kan nok ikke lade sig gøre, at hente data fra sejlernes egne instrumenter, og p.t. findes der ingen dedikerede værktøjer til at løse opgaven, men teknologierne findes, og nu gælder det om at kombinere dem. Allerede i dag findes der mange forskellige GPS-trackere på markedet, men hvordan man laver en universiel tilslutning til de mange forskellige mærker af dybdemålere på markedet er en opgave, som KMS burde kigge på. Målerne er ikke billige, så det vil være nødvendigt at lade dem gå på omgang rundt i Danmark, og dermed kan projektet godt tage nogle år at gennemføre.

Udover den organiserede dybdemåling kan det være muligt at inddatere observationer manuelt. Det kan f.eks være en sten, vrag m.v.

Alle brugerindsamlede data lægges i et selvstændigt lag på de elektroniske kort, så når de vises i f.eks Det Levende Søkort, kan man se, hvor informationerne kommer fra. Efterhånden som KMS har indarbejdet oplysningerne til det officielle søkort fjernes de fra det brugergenererede kort. På den måde får man gjort oplysningerne tilgængelige ganske hurtigt for brugerne, som ikke behøver vente på næste kortopdatering. Det vil i hvert fald være en god ting i områder med f.eks tilsanding.

Der er fordele for alle med denne ordning. KMS får indsamlet data i områder man ikke selv har ressourcer til at dække, og sejlerne får den information de savner, og er selv med til at levere den. De samfundsmæssige omkostninger bliver ekstra lave.