Lynettehavnen kan sagtens være del af byudvikling

Etableringen af den 2.8 km2 store Lynetteholm øst for København chokerer endnu engang sejlermiljøet.

Omrids af Lynetteholmen

I By & Havns oplæg til etablering af holmen fastslåes det, at der skal etableres nye køreveje til Refshaleøen for at betjene de 1 mio. lastbiler der skal køre jord til området. Begge forslag truer den 40 år gamle selvbygger marina Lynettehavnen eller Magretheholm havn som den også hedder.

Det er ikke første gang, at Lynetten trues af byudvikling. Planerne for den østlige havnetunnel fra 2012 har også skitser der tager Lynettehavnens bassin i brug, så der må da sidde nogle byplanlæggere på Rådhuset der ikke taler sammen. Hvis det skal etableres en ny tilkørselsvej vil havnetunnelplanerne være blokeret i de 40 år som Lynetteholmen tager at anlægge, men hvad så bagefter?

Kilde: Rambøll’s rapport nov 2012 til Transportministeriet: ØSTLIG RINGVEJ – SAMMENFATNING AF LINJEFØRINGSANALYSE. https://www.trm.dk/publikationer/2013/screening-af-oestlig-ringvejhavnetunnel-i-koebenhavn/

If you can’t beat them – join them.

Jeg er selv kommet på havnen i en årrække og den nuværende adgangsvej via Refshalevej er under alle omstændigheder utidssvarende – allerede nu. Etablering af de mange rekreative aktiviteter på Refshaleøen tiltrækker mange mennesker, og når man kører derud skal man efterhånden zigzagge mellem gående og cyklister på kørebanen. Hele den gamle Refshaleø venter jo bare på at blive fyldt med glas og stål, så det er kun et spørgsmål om tid før der må ske alvorlige forandringer af trafikforholdene. Det er derfor åbenlyst, at Refshaleøens og Lynetteholmens trafikale behov bliver meget store, og at en nyetableret kørevej er nødt til at være permanent for at betjene området.

Lynette-havnens interessenter vil få mere ud af at samarbejde og påvirke processen i positivt retning end at modarbejde den, sådan som planerne ser ud.

Lille ombygning af Refshalevej er måske nok i første omgang

Når man ser på området fra oven, burde det være muligt at ombygge Refshalevej i en linjeføring der helt fritager Magretheholm, men det kan være at der er fredede objekter som umuliggør denne løsning. Vejen har mange udfordringer i dag:

  • A-D: Strækningen har kun kørevej, og der er gående og cyklende på den smalle kørebane. Syd for A ses derudover vejens bue omkring voldgraven
  • B: er vejbredden begrænset af gammel muværk – måske fredet?
  • C: S-sving med ringe oversigtsforhold
  • D. Rundkørsel med meget let trafik til og fra aktiviteter i nordvestlig område.
  • E: Nybyggede etageejendomme
Punkt D i oversigtskortet. Her ses noget gammelt murværk som formentlig er fredet, og i baggrunden 2-3 gamle gule bygninger som måske også er fredede.

Den absolut billigste vej til at udvide kørselsmulighederne er en omlægning af Refshalevej.

I billedet nedenfor vises forslag til omlægning af Refshalevej markeret B. Forslaget fra By & Havn er markeret A.

B-linjen forbedres i den sydlige ende ved at blive rettet ud (punkt 1), så passagen omkring voldgraven bliver et enklere S-sving. Efter B-mærket anlægges ny vej som føres akkurat vest om havnebasinnet og akkurat øst om de mulige fredede konstruktioner der findes. Punkt 2 bliver dermed et meget attraktivt byggefelt, hvor man kan forestille sig etageejendomme med restauranter eller butikker i stueetagen, tilsvarende det Malmö har gjort i Dockans Marina.

Denne linieføring vil muligøre 2-sporet vej med fortov og cykelsti i begge retninger. Tykkelsen på den røde linie svarer nogenlunde til denne bredde.

Fordelene ved denne linieføring er mange:

  • Meget billig etablering
  • Ligger ikke i vejen for østlige ring 2-planer
  • God tilslutning til eksisterende vejanlæg
  • Ødelægger ikke marinaen eller de tilhørende landpladareal der benyttes til vinteropbevaring
  • Værftsbyningen på havneområdet kan bevares
  • Slæbestedet på havnen kan bevares
  • Medlemmerns arbejdsskure (smedie, træ- og malerværksted) bevares

Ombygningen af Refshalevej burde være tilstrækkeligt til at betjene området i de første år, og indtil forbindelserne til og fra Østre Ringvej er etableret. Herefter bør ringvejen benyttes til den tunge trafik til og fra området. Det er jo ikke kun området omkring Magretheholm der ikke kan klare trafikbelastningen. De mange lastbiler skal jo også forbi Kløvermarkens smalle vejstrækninger via Vermlandsgade eller Prags Boulevard. Kløvermarken er et stort rekreativt område med fodboldbaner og mange børn og blød trafik. En farlig cocktail.

De røde pile markerer de to mulige tilkørselsveje til Lynetten og Lynetteholmen

Hvad hvis By & Havns vestlige linieføring vedtages?

Hvis en ombygning af Refshalevej ikke er ønskelig eller muligt bør Lynettehavnens interessenter arbejde for den vestlige vejføring. Den skærer “kun” havnen over i to.

Jeg kender ikke fordelingen af motorbåde og sejlbåde i Lynetten, men hvis kørevejen kan etableres i 2-3 meters højde med mulighed for gennemsejling, vil inderbassinnet stadig kunne benyttes af motorbåde og mindre joller.

Billedet nedenfor er blot til inspiration og viser en af broerne ved Amager Stranspark fra Visit Copenhagens hjemmeside.

Brug yderbassinet

Der kan ikke være tvivl om at bebyggelsen af Refshaleøen og Lynetteholmen vil øge efterspørgslen efter bådpladser. Derfor bør der etableres marina i yderbasinnet – nærmest uanset om linieføring bliver som jeg foreslår eller ved overskæring af havnen. Her markeret i gul rektangel. Bemærk, at jeg bare har kopieret de 6 inderste broer som bliver ramt af den overskærende linjeføring.

Etableringen af en ydermarina kræver en uddybning af bassinnet som p.t. er angivet med dybder under 1 meter. Der er selvfølgelig lidt gravearbejde, men hvor belejligt er det så ikke, at det kan dumpes blot 500 meter væk i den nye Lynetteholm.

Der vil formentlig blive behov for en udvidelse af molen længst mød øst, for ved kraftig NØ-lig vind står der ret store bølger ind i bassinet.

Etableringen af nyt havnebassin betyder også at havneaktiviteterne samles bedre omkring klubhuset, mastekran, masteskur, bådudstyrsbutik m.v. som befinder sig i området med det orange og grønne ikon på billedet.

København sakker bagud

Københavns byudvikling har haft meget fart på de sidste 15 år, og der bygges i stor stil etageejendomme og kontorer langs havnefronterne. Det giver god mening at udnytte de atraktive kvadratmeter langs vandet, for grundprisen er høj, de byggede lejligheder dyre og det betyder ikke kun gode salgspriser til Kommunen, men også det særdeles gode skatteindtægter.

Desværre har de mange projekter ikke for alvor taget det maritime miljø og dets muligheder med i tankerne. By & Havn burde måske også tage navneforandring til By & Farvel Havn, for der er mange at de bebyggede områder der ligge øde og døde hen, og som slet ingen aktivitet giver.

Det maritime miljø i København er truet og døende. Svanemøllehavnen lever også en uvis skæbne med lukning pga. havnetunnel og inddragelse af essentielle landpladser til et sekundært museum. Århus har derimd omfavnet og satset fuldt ud på vandaktiviteterne og har formået at tiltrække store VM-sejlsportsstævner og bliver endda stop-overhavn ved næste “The Ocean Race”, som er en af verdens største og vigtigste sejlsportsevents.

Når man tager på kanalrundfart eller lejer en GoBoat og på egen hånd sejler rundt i København kan man ikke undgå at lægge mærke til alle de tomme kajkanter, hvor der burde ligger lystfartøjer.

Det er rigtig synd, at sejlere ikke tænkes ind i byplanlægningen af havnefronten og der er så meget potentiale for at skabe sejlerliv omkring havnekanterne, og det kommer ikke til at kollidere med de glimrende badefaciliteter der er etableret. Skrækeksemplet ses langs Kalvebod brygge hvor kontorer og hoteller har slået kajkanten ihjel om aftenen. På modsatte side beviser Islands Brygges åbne arealer og vandaktiviter, hvor godt havnen kan bruges. Det burde i virkeligheden være sådan at der stilles krav om etablering af et antal bådpladser, når der bygges ved kanten, ligesom der stilles krav om etablering af p-pladser. Bådpladser langs kajkanten øger generelt trygheden i området, fordi der kommer flere mennesker forbi udenfor de normale tidspunkter for at tilse båden, tage ud at sejle, eller for at fikse et eller andet.

Nuvel, innerhavnen er kun interessant for turist-sejlere, fordi man kan komme tæt på byen, og kun turistsejlere gider besværet med at sejle igennem alle broerne. Vi andre har brug for flere (og billigere) havnepladser længere fra centrum, og her er steder som Lynetten åbenlys relevant, ligesom Svanemøllen er det, hvor min båd ligger. Hvis de dør, sidder der folk i Tuborg Havn parat til at sælge bådpladser for svimlende 125.000 kr. for en 10,5 x 2,8 m.

.