Installation af B&G Vulcan ved rattet

First 36.7 kommer ikke med kortplottere ved rattet som standard. I Grand Délice sad der til gengæld en 12″ Raymarine E-serie plotter. Det er en lækker installation og det er helt sikkert tænkt designet til at der er en navigatør der fortæller rorsmanden hvor man er, og hvilken kurs der skal sejles. Det dur bare ikke i den type sejlads vi laver. Særligt shorthand er det nødvendigt at have en plotter i cockpittet. Derfor gik vi i gang med at undersøge hvordan det kunne løses.

På Facebook-gruppen for First 36.7 sejlere og ejere fandt vi flere interessante løsninger. Alle baseret på stålrør bukket til pyramiden. Vi havde imidlertid to krav mere:

  • Plotteren skal kunne ses fra siden
  • Den skal kunne betjenes “fra den anden side” af løjgangen.

Jeg kom i tanker om at jeg havde en dobbelt-armet holdet til en tablet liggende, og så begyndte tænkerne at udvikle sig derfra. Løsningen blev en polycarbonat-plade fra Interglas.dk som kunne skæres på mål. Jeg afrundede selv hjørnerne og boltede den fast til bagsiden af pyramiden. Der er adgang til indersiden, når man skruer kompasset af. På selve pladen er tablet-armet monteret. Det var nødvendigt at bygge en boks op i skum, krydsfiner og epoxy som B&G’en kunne monteres i. Vi synes ikke, at den medfølgende U-holder var brugbar, og plotteren er for let at skrue for en tyv.

Vi er ret tilfredse med resultatet – dog med en enkelt undtagelse. Armens skruer har en tendens til at blive løse og kræver en umbraco for stramning. Her vil vi forsøge at finde nogle fingerskruer.

B&G’en kan drejes 180 grader og ses og betjenes af alle ombord og ikke kun rorsmanden.

På den gamle kortplottersplads ved nav-bordet sidder nu en iPad holder. Den er koblet til bådens nye trådløse net.