Delice til salg

Banner 30 til salg

Vi går bestemt ikke i land, men efter 16 års ejerskab, er vi klar til et prøve noget andet. Søger du en veludstyret racer/cruiser proppet med udstyr og sejl, så skal du læse her.

 

Elektronik og navigation

Garmin-udstyr:

  • GPS720 kortplotter (ca 2012)
  • Garmin Bluechart G2 søkort HXEU710L dækkende hele Danmark og Sydsverige fra 2016
  • VHF200i (2015)
  • vindmåler (2012)
  • Ekstra display (2012)
  • Tri-ducer log, lod, temperatur (2012)

Raymarine EVO-100 autopilot med intelligent 9-akslet sensor og ACU (2016)

Al elektronik er koblet sammen i NMEA2000-nettet, så båden kan styre efter GPS-track og vindvinkel.

FM-radio m. CD-afspiller med to højtalere.

75Ah AGM-batteri (2018)

20 W fastmonteret solcelle på ruftaget

50 watt aftagelig solcelle (2016)

NASA batterimonitor BM-1 (2016).

Tyster ST1201 batterilader (2004).

Plastimo racing compas (2015).

Lopolight 3-colour lanterne med integreret ankerlys monteret i masten.

Mobri radarreflektor (2018)

Sejl

Storsejl:

  • Quantum Racing 5300 membrane (2015)
  • MP-sejl MAXX PENTEX .15 cross-cut (2007)

Genua1

  • Quantum Racing MR 5000 membrane (2016) – brugt meget lidt
  • MP-sejl MAXX Pentex cross-cut (2008) – rimelig, recuttet agterlig i 2017
  • MP-sejl Pentex radial-cut (2002) – meget slidt

Genua2:

  • Laminat radial-cut 1999 (Er til Banner 28, men passer super som en mellemting på tur)

Fok:

  • Quantum Racing Triradial CDX7 og CDX5 (2016)
  • MP-sejl MAXX Pentex cross-cut (2008)

Spiler:

  • Quantum Fuld radial racing spiler (2016)
  • Eurosails Fuld radial 0,90 oz. (2006)

Rig og dæk

Storfald og genuafald fra Maffioli dynema (2016), spilerfald Liros dynema, bagstag, agterstag og checkstag i rå dynema. Der findes en komplet tovværks oversigt over alle liner på båden.

Forstag med Harken Carbo Racing headfoil (2017)

8 stk. Andersen spil heraf 2 stk. 28 ST på ruftaget fra 2016.

Easy-locks og Spinlock faldstoppere på ruftaget, for alle fald og liner er selvfølgelig ført tilbage til cockpittet.

Der er hovedsageligt monteret Harken Carbo letvægtsblokke, men andre mærker er også at finde.

Frontluge udskiftet i 2013 til ny af mærket GEBO.

Endeløs storskødesystem fra Easy-Matic (2013) med 3:1 og 6:1 udveksling.

Spilerskøder og gay i 8 mm dynema monteret med kvalitetshager fra Wichard

Bommen har 2 x reb med single-reef-system, og bomudhal med 2x udveksling.

Spilerstage sidder i syet pose på bommen.

Kulfiber bovspryd med bobstag til genakker

Bompressenning (2015) og sprayhood (2016) i Sunbrella grafit-farve.

Fulddækkende cockpittelt. Den fulgte med båden, men er i overraskende god form af sin alder, da den kun anvendes 4-5 dage hvert år.

Windbreakers

Tovværksposer

Specialsyede cockpithynder

Cockpit malet med kiwigrip i 2017. På resten af dækket er det originale dæksmønster slebet ned og malet med Hempel Decolay. 2 felter er efter værftsreparationer malet med anden type.

Til cockpittet hører desuden 2 lækre teaktræsriste

Lænsepumpe med to-delt sug til de tre meget store kistebænke.

Speciallavet kulfiber rorpind med teleskop-udtræk, så man kan nå instrumenter uden at slippe roret.

Spinlock EA rorpindforlænger med ovalt håndtag. Original teaktræ rorpind medfølger også.

Flagholder i chrom, mahogni flagstang og dansk yachtflag fra 2018.

Interiør

Salonen består af to køjer, samt en stikkøje i styrbord. Alle i god længde. Madrasserne har kvalitetspolstring, og er blevet udskiftet med helt ny 38 KN koldskum i 2018. Til bagbord findes pantry indrettet med vask og vandhane koblet til 25 l. vandtank via Shurflo King vandpumpe og trykbeholder, gaskomfur med 2 blus, køleboks, samt opbevaringsboks. Mod skrogsiden findes god plads til opbevaring af bestik, glas, tallerkner o.s.v. Ved stikkøje findes et smart udtrækkeligt kortbord, som også kan benyttes til afsætningsplads i havn. Her findes også et dybt aflangt kortrum. Salonbelysning består af 3 lamper med LED-pærer samt 1 hvid/rød kombi-LED kortlampe over kortbordet.

Stort 6-personers salonbord der kan flyttes op i cockpittet i al slags vejr, når cockpittelt er opsat. Dermed bliver opholdspladsen meget større under tursejlads.

I stævn findes 2 køjer, samt nyt søtoilet med manuel pumpe fra 2017, hvor også slanger er udskiftet.

Under nedgangstrappen findes stort opbevaringsrum, idet der ikke er indenbordsmotor. Her findes batteri, hovedkontakt, controller til solcelleanlæg, batterilader, pulverslukker samt 2 stk 230 v stik som virker ved landstrøm tilkoblet. Pladsen muliggør opbevaring af medfølgende termoelektrisk køleboks der kan tilsluttes 12v stik samme sted.

Bådens interiør er meget pænt apteret. Træværket fremstår blankt lakeret. Loftet er hvidmalet.

Øvrigt

Solid 8hk Mariner påhængsmotor i hæve/sænkebeslag inkl. 20 liters mobil plasttank.

Letvægtsanker af danforth-typen med 20 meter blytov, samt 10 kg Bruce-anker med 8 meter kæde, som blytov kan isættes.

Bunden er renoveret i 2017 med fjernelse af gammel bundmaling, spartling, finslibning, 2 x primer og Mille NCT. Endvidere er fjernet et par af de originale skroggennemføringer for reduktion af vandmodstand.

Rorstammen er den stærke og sikre 35 mm konstruktion.

Meget kraftig vinterstativ af smedejern med indstillelige støtter. Overdækning af træskelet, og ældre meget kraftig presenningsdug i cirkustelt-tykkelse, som har enkelte huller.

4 fendere, 2 sæt fortøjningstove, pøs, redningskrans m. kasteline, bådshage

Indmeldt på DH-målebrev i Dansk Sejlunion på certifikat 6337.

 

Der er muligt at tilkøbe følgende separat:

  • AIS600 transponder (2016)
  • Gennaker: Ocean Sails 56 m2 0,75 oz  (2015) – brugt meget lidt (mål: forlig 10,65; agterlig 8,65 underlig 6,49 cm)
  • Code 0: Ocean Sails 29,9 m2 Contender 3,15 oz med Facnor rulleanlæg (mål: forlig 10,7; agterlig 8,30 underlig 6,45 cm)

Ejers kommentar

Vi har haft båden i 16 år, og har som det fremgår passet godt på den. Vi sælger den for at rykke op i størrelse. De mange opgraderinger og udskiftninger gør at du får virkelig meget for pengene. Alene autopilot og AIS-sender kostede næsten 20.000 kr. Storsejlet kostede 37.000 kr. Stor- og genuafald fra 2016 kostede 3.000 kr., Spinlock rorpindsforlængeren koter 1.500 kr.  – blot for at nævne et par eksempler.

Båden er sjov at sejle og man kommer hurtigt fremad uanset om det er på tursejlads eller kapsejlads. Delice har vundet en del lokale kapsejladser og fået top 3 placeringer i Sjælland Rundt. De seneste 5 år har den sejlet mere singlehand og doublehand. Båden kan naturligvis ikke løbe fra at have mange år på hækken, og at der er kosmetiske skrammer her og der, men den kan stadig løbe fra de fleste andre sejlbåde.

 

Pris

Kr. 115.000