Mit Quantum Danmark Rundt Singlehand

Flere har spurgt mig, hvad der skete siden jeg udgik fra Danmark Rundt? Her kommer den fulde sejladsberetning.

Jeg har forberedt mig på at sejle Danmark Rundt siden februar 2016, hvor jeg fik invitationen om at deltage.

En Banner 30 er en meget let konstruktion bygget til inshore sejlads med 4-5 mand på kanten, men kan trods det og dens agterstag sagtens bruges til singlehandsejlads. Det er bare lidt mere besværligt. Jeg tror jeg har beviser for min påstand med gode resultater i Silverrudder, hvor jeg i klasse small blev nr 5 i 2013 og nr. 10 i 2016, i et felt fyldt af betydeligt mere moderne og hurtigere sportsbåde. Frasorterer man disse kan man ret beset kalde det en 3. plads. I august vandt jeg KDY’s 1-2-3 Stars for singlehandere, så det er godt nok.

Forberedelserne

Delice har ikke indenbords motor ombord, så jeg er afhængig af landstrøm, sol, og en stor batteribank. Båden var indrettet til Silverrudder, hvilket betød der var mere batterikapacitet ombord end normalt (2×70 Ah) + 20w solcelle, men ikke tilstrækkeligt til Danmark Rundt. De to batterier havde desværre mistet 30-40% af deres max pga dybdeafladning, så de blev skiftet til et 100 Ah AGM i stedet som tåler højere afladning. Det gav også lidt færre kg at slæbe rundt på. Jeg indkøbte desuden en ekstra 50 w solcelle som sættes på hækken. I godt vejr kan de to solceller levere lidt mere end nødvendigt til driften af al elektronik incl. autopilot.

Autopiloten er også ny. Tidligere har jeg brugt en rorpindspilot, men den var ikke hurtig nok i bølger på læns, og kunne heller ikke kompensere for bådens rulning. I stedet har jeg installeret Raymarines helt nye Evolution autopilot, og den har ikke skuffet må man sige. Den er nok den væsentligste forudsætning for, at jeg ville deltage for jeg har brug for at kunne stole på stærk styring under alle manøvrer – både hvis jeg er presset af træthed eller dårligt vejr, men også for at kunne arbejde lidt mere med sejltrim, sejlskift, powernaps, spisning o.s.v. Endelig er der selvfølgelig kommet AIS transponder i som kravene til deltagelse siger, samt reservelanterner, søgelys, drivanker, bærbar VHF, nye fald, letvejrsspilerskøder, ny redningsvest som jeg kunne holde ud at have på i mange timer og en AIS MOB. Alt i alt har forberedelserne kostet over 30.000 kr.

Jeg fokuserede forårsforberedelserne på at få båden i operationel race-kondition så hurtigt som muligt for at kunne teste og træne i den som jeg forventede den skulle være under Danmark Rundt. Træningen fokuserede især på boathandling og opbygning af fysikken. Det meste af træningen foregik uden sejlhandsker, så kontorfingrene kunne blive hårdhudede. Det er ikke fis, for man gør sig altså nogle smertefulde erfaringer med 3 Silverrudders i våde sejlerhandsker.

På det taktiske plan havde jeg analyseret de 6 etaper for rutevalg under forskellige vejrforhold, og disse ruters mulige sleep-stop steder som kunne være havne eller ankerpladser. Jeg havde tilfældigvis haft mulighed for at inspicere Assens og Gedser havn, så jeg vidste hvordan tingene vendte, hvis anløb med sejl en mørk og stormfuld nat skulle blive nødvendig. Fik jeg brug for at stå af et sted og tage en pause vidste jeg hvor under forskellige vindretninger. Analysen blev delt med mit shore crew, så de også vidste hvad jeg havde gjort mig af tanker.

Tidlig start

Blot 5 dage før start fik jeg meddelelse fra kapsejladsledelsen om, at jeg var flyttet til start 1 fredag aften i stedet for lørdag morgen, som jeg havde planlagt efter siden februar. Jeg havde ingen muligheder for at tage fri fra arbejde om fredagen, så jeg mødte lidt forsinket, noget anspændt og meget stresset på havnen i Skovshoved at tage af sted. Min hustru, som var med, kunne tydeligt mærke, at der var noget galt. Jeg havde oven i købet fået dårlig mave i løbet af dagen, så kroppen var ret tom for energi. Jeg havde inden start meddelt løbsledelsen, at jeg på grund af omstændighederne nok ville holde ind til siden ved Gilleleje for at sove lidt, så de ikke skulle tro at jeg var gået på grund. Jeg havde en forhåbning om, at det bare gjaldt om at komme afsted, og få lidt ro på, så skulle maven og alt det andet nok rette sig.

Jeg fik en fin start og havde endda overskud til at gå tæt på havnen og vinke farvel, selvom der var svagere vind herinde end længere ude i Sundet. Never mind, det er ikke skudstarter der skaber vindere i Danmark Rundt. Lige efter start hev jeg spileren op, men jeg havde ikke lige fået sat bomnedhalet, så stagen vippede op. Det har vi såmænd prøvet før uden problemer, så stor var min overraskelse da stagen på mærkelig vis gav slip på mastebeslaget. Det viste sig, at spilernæbet var knækket. Meget underligt, og ikke særlig velkomment. Omkring Ven fik jeg endelig udtænkt en nødplan med en klatrekarabin, men det var langt fra optimalt, og 3 gange måtte jeg på dækket og redde spileren, fordi karabin-løsningen fik skødekrogen til at gå op.

Ved Helsingør kom spileren ned og genuaen trak os nord-vestover langs kysten. Det blev til en fin ankerplads kl. 01:30 lige ud for Nakkehoved Fyr på godt 6 meter vand og i god læ af kysten. Jeg var godt klar over, at vinden rasede længere ude, men her var det meget roligt og klart. Kl. 04:30 stod jeg op i regnvejr og dis og sejlede videre uden at have sovet specielt godt. Desværre kunne jeg ikke rigtig indtage så meget morgenmad – maven ville ikke. Efterhånden som jeg forlod kystens læ øgede vind og bølger, og det pissede ned fra oven.  Jeg mødte to fiskere med retning mod Gilleleje, som nok har tænkt sit over at se en sejlbåd på dette tidspunkt og det vejr. Det var halvvind på 12-13 m/s og bølgerne kom tværs vind. Det gav god fart i Banneren, men bølger mod agterskibet er meget arbejdskrævende i roret. Flere gange slog de simpelthen rorpinden ud af hænderne på mig, når rorpinden fik et ordentlig klask. Jeg havde reduceret sejl løbende og hen imod kl. 8 sejlede jeg på reb 2 i storen som eneste sejl. Kattegat viste sig fra sin sædvanlige side med store søer – 3 ad gangen og derefter 7-8 lidt mindre bølger. De store søer slog godt ind over fordækket og ind mod skrogsiden, og man skulle holde godt fast for ikke at miste sit fæste på kanten af båden. 2-3 gange, så vidt jeg husker, ramte bølger ind i siden der var så kraftige, at båden væltede helt, og jeg faldt ned i læ side af cockpittet. Der er desværre en temmelig lang rejse i det brede cockpit. Jeg slog mig heldigvis ikke, men det var alligevel noget jeg var ret betænkelig over.

Henimod kl 11 var jeg ved Anholt, og det var begyndt at stilne af og klare op, så jeg havde trods alt kun sejlet 3-4 timer i det hårdeste vejr, men på det tidspunkt kunne jeg mærke, at der var noget galt i krop og hoved. Jeg var helt enkelt løbet tør for energi og gnist langt hurtigere end forventet. Det gav ikke længere mening at sejle Danmark Rundt. Det skulle fa… være løgn – ikke efter så lang forberedelse, så jeg holdt selvfølgelig kursen op mod vestsiden af Læsø. Det var egentlig helt fint vejr på det tidspunkt, og efterhånden som Læsø nærmere sig lagde bølgerne sig endda rigtig meget, mens vinden holdt sine 8-9 m/s. Det gav en ganske opløftende tur med 9 knob op forbi Hirschholmene i solnedgang. Jeg kun se på kortplotterens AIS-ikoner, at der var en heftig erhvervstrafik ud for Skagen, og synes det så en del mere risikabelt ud end det man er vandt til, når Helsingør-Helsingborg -færgerne passeres. Efterhånden som jeg kom tættere på, og sled ret meget på prismerne i kikkerten, gik det op for mig, at de var ankerliggere, men på plotteren havde de samme ikon som skibe der var let. Stille og roligt gled Delice ind imellem de store skibe. En imponerende stor gastanker lå dér med alt sit dækslys tændt, og man tjekkede lige en ekstra gang om de nu stadig lå helt stille alle sammen.

Klokken var henad 23, og jeg kaldte forgæves shore-holdet i Skagen over VHF for at annoncere mit forventede anløb en halv time senere. Der var intet svar. Jeg fandt sejladspapirerne frem og ringede til telefonnummeret på havemesteren i Skagen, som vist ikke var blevet sat ind i noget som helst om sejladsen. Meget mystisk. Nå men jeg havde gjort, alt hvad der kunne forventes at gøres for at overholde meldepligten, så jeg regnede ikke med en DSQ på den baggrund. Mørket var faldet på da jeg gik over den virtuelle mållinie kl. 23:18 helt tæt på molehovedet til Skagen havn. En lodsbåd kom i høj fart fra nord, så den skulle der lige holdes lidt øje med mens jeg tog sejl ned. Jeg var godt træt og glædede mig til at komme i seng.

På vejen mellem Læsø og Skagen, havde jeg talt med min kone om at stoppe. Vi diskuterede risikoen for flere dybe lavtryk i den kommende uge, og at jeg bestemt ikke skulle mod Bornholm, hvis en af dem lagde sig over Østersøen. Én ting var nogle få timer i Kattegat, men i Østersøen ville det blive 20-30 timer. Jeg kunne såmænd godt fortsætte, men jeg skulle under alle omstændigheder droppe ud ved Gedser, og så kunne jeg ligeså godt stoppe nu, og bruge tiden på noget andet. Ud over min kone havde jeg også min svigerfar i shorecrewet, og min doublehand-makker Michael. Ham vender jeg tilbage til om lidt.

Singlehanderne havde vores eget hjørne i nordenden af Skagen havn, og her stod min svigerfar klar til at tage imod. Han havde kørt 2½ time for at stå her ved midnatstid. Meget flot. På havnen var der yderligere 3 mand som hjalp med fortøjningerne. De ville have Delice ind på en plads bag en anden deltager som jeg bestemt ikke synes var stor nok, men det var der lige akkurat. Det tog godt nok noget tid at få båden på plads i blæsten. Ralf, min svigerfar hjalp til, og det var rigtig rart at få hjælpen og at se ham. Han er en rigtig god mand, tidligere sejler og skibsbygger, så vi har ofte gode snakke om sejlads.

Ralf og jeg sad i et telt på havnen, som var opstillet til sejlere og crew. Det var den slags partytelte, hvor plastvinduerne havde kunstige sprosser, og vinden ruskede godt i siderne. Han havde medbragt hjemmelavede boller med smør fra svigermors køkken. De var ikke ringe, men jeg må indrømme, at den store ½ liter dåseøl fra en af gutterne på havnen også kom hurtigt ned. Vi talte om turen, mine tanker om at stoppe, snakken med Trine og vejrudsigten. Han forstod mig godt, og var tilhænger af at stoppe.

Nogle dage efter jeg kom hjem ringede Michael, mit tredje shore crew medlem til mig. Han lød helt flov. Efter vi havde snakket lidt, kom han til sin pointe. Han mente, at han havde begået en fejl, fordi han ikke havde leveret den nødvendige mentale støtte i Skagen, så jeg var blevet i racet. Shore crewets opgave var jo lige præcis at holde gejsten oppe på sejleren når det så værst ud, og det var ikke lykkedes. Ja, faktisk havde han kun svaret ok på sms, da jeg fortalte om min beslutning. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, og berolige ham med, at jeg bestemt ikke så sådan på det, men måske havde han også lidt ret. Hvad nu, hvis han havde formået at holde mig inde i kampen, og skabe en modvægt til de negative tanker? Kunne han have overvundet dem, og fået mig til at fortsætte? Nej, og jeg er stadig sikker på, at min beslutning var rigtig, for alting viste sig senere hen at gå den vej jeg havde forudset. Rigtig dårligt vejr. Løbet blev jo splittet i Gedser, hvor flertallet sejlede direkte til Skovshoved, og i modstrid med kapsejladsbestemmelserne fik anerkendt en fuldførelse. Det virkede nærmest som om Michael åndede lettet op, da jeg afviste, at han havde manglet. Hvis han havde forsøgt, er jeg sikker på, at han ikke havde overtalt mig til at fortsætte.

Ralf og jeg sad i teltet en halv times tid, indtil vi nærmest samtidig sagde det berømte, ’nå, men …’ og jeg skulle sove, og Ralf skulle køre hjem igen. Den var allerede langt over midnat.

Næsten morgen kort før kl. 08 sendte jeg en sms til kapsejladsen og meddelte min beslutning. Der kom aldrig nogen en bekræftelse, men jeg tror den kom igennem.

Hjemtur i cruising-mode

Over de næste dage sejlede jeg hjemad via Læsø, Anholt og Helsingør. I Østerby på Læsø mødte jeg en anden frafalden, Bent, som havde fået ødelagt rulle-anlægget og måtte trække sig ud. Vi fik en god snak om liv og karriere, sejladsen og søsikkerhed. Han havde som formand for KDY’s sikkerhedsudvalg en meget stor viden om de sikkerhedsmæssige aspekter ved sejladsen. Vi berørte bl.a. kravet om AIS-transponder, og problemet med at intet stort erhvervsskib ville være i stand til at stoppe eller foretage en drastisk kursændring, hvis der lå en fritidssejler foran. Jeg mente og mener stadig, at dens vigtigste funktion for fritidssejleren er at blive bedre i stand til at forudse ”de stores” kurs og se at komme af vejen, hvis det er nødvendigt. Det har nemlig intet med vigeregler at gøre her. Vi havde en rigtig hyggelig aften med fællesspisning og en fadøl på havnecaféen, hvis de viste VM-fodbold med Island mod nogle andre (jeg går ikke op i fodbold).

Dagen efter gik turen ned til Anholt i supergodt vejr. Sol med en enkelt sky her og dér og 5-6 m/s. Jeg nåede ikke at se så meget af øen, da jeg ankom sent, men fik da en god gåtur langs stranden, hvor det slog mig hvor klart vandet er her, sammenlignet med Øresunds vand, som man mildest talt kan kalde grumset. Der var i øvrigt anduvning på én af mine favorit-metoder med agterbøje. Den er så dejlig nem som singlehander, fordi der kun er et punkt at fortøjre til agter. Jeg spiste middag på restaurant Hele Molevitten. Et paradoksalt navn, for de havde ikke råvarer til ret meget på menuen, så jeg spiste hurtigt op i en ret tom restaurant og fandt ind på Havheksen, som havde et dejligt stort udvalg af specialøl. 2 musikkere spillede på klaver og sax, og det var faktisk ret hyggeligt og underholdende. Selvom man var helt alene var man det ikke rigtig alligevel.

Egentlig ville jeg blot gå til Hornbæk dagen efter, men vejrudsigten truede som ventet med et nyt lavtryk, som ville give nordlige vinde næste dag. Det ville betyde at jeg ville blive fanget i Hornbæk, for påhængsmotoren ville få mere end svært ved at få Delice ud af Hornbæk i høj modsø og modvind. I stedet valgte jeg at fortsætte helt til Helsingør Nordhavn. Helsingørs indsejling peger mod øst, så den ville være meget nemmere at komme ud af senere. Havnen har efter sin ombygning også mange gode pladser for shorthandede både. Uvejret samlede sig bag mig efterhånden som jeg nåede Sjællands kyst og leverede en irriterende vindretning fra øst som gjorde turen til Helsingør længere end højst nødvendigt, men frem kom jeg, og jeg fik som ventet en god longside-plads godt inde ved klubhuset. Ja den var nem at komme ind og ud fra, men den var også så tæt på Helsingør Sejlklubs klubhus, at jeg næsten var med til studenterfesten der blev holdt deroppe. Det dårlige vejr fik vist de unge til at trække indenfor, for det hylede i riggen og stod ned i stænger ved midnatstid. Jeg elsker i øvrigt lyden af regn på ruftaget. Det gør kahytten helt huleagtig (når varmen ellers er på), og det må appellere den instinktive hulemand i os. Eftersom jeg nu havde taget et ekstra langt skridt dagen før, så havde jeg kun få timers sejlads hjem til Svanemøllen. Det gav mig mulighed for at blive i havn om formiddagen og se søfartsmuseet. Det kan jeg godt anbefale.

Mit Danmark rundt eller rettere Kattegat Rundt, som jeg fik det nedgraderet det til, sluttede senere den dag, og turen blev faktisk ret god. Jeg fik i hvert fald flere brusebade og sovet mere end de der sejlede Danmark Rundt.

Hvad var så egentlig konklusionen?

Der var 4 grunde til jeg stoppede. Ingen af dem ville enkeltvis være et problem, men i et sammenfald var de en stor udfordring.

1)      Min start bliver rykket frem med 12 timer med kort varsel. Det kunne jeg ikke nå at tage højde for, og måtte starte sejladsen efter en fuld arbejdsdag.

2)      Jeg havde dårlig mave i timerne inden starten, og kunne ikke indtage tilstrækkelig energi de første 12 timer af sejladsen.

3)      Vindstyrker på 12-14 m/s og høje bølger i Kattegat krævede meget energi og fokus

4)      Udsigten til risikabelt vejr i Østersøen gjorde non-completion meget sandsynlig,

Skal jeg med næste gang?

Nej, det skal jeg ikke. Det skyldes først og fremmest prioritering. Det koster over en uges ferie, at deltage i Danmark Rundt., og den skal bruges på andet i 2017. Derudover tror jeg rent faktisk heller ikke jeg vil gøre forsøget i Banneren. Jeg kunne bestemt godt tænke mig at deltage igen, men det skal være i en tungere og større båd som kan komme fremad uden at man hele tiden skal være over den. Så må vi se hvornår det kan blive.