Tjörn rundt 2013 beretning

Dagen i går gik rigtig godt. Vinden var perfekt i vest 7 m/s og gik i løbet af dagen om i vestsydvest med masser af solskin. Vi omsejlede på 4:37 timer, hvilket er ret hurtigt. Kun 13 både var hurtigere, så det blev altså en plads som nr 14 i vores gruppe med 37 startende både. (Vi ville gerne have været i top ti, så vi bliver nok nødt til at komme tilbage).

Starten i Stigfjorden var rigtig spændende. Ikke mindst fordi vores GPS kortplotter ikke dækker den Stigfjorden, men kun min iPad app Selvom vi var i løb 9 (dvs 8 hold både var allerde sendt afsted) var der et mylder af både, og vi har aldrig vendt så mange gange før under kapsejlads. Vi oplevede endda en grundstødning, hvor en anden båd sejlede lige ind over et skær o g måtte trækkes fri. Det er første gang vi har prøvet reglerne om vending for landforhindring. D.v.s. man tvinges til at vende for at undgå granitten, og så skal dem ved siden af også bare vende selvom de har retten til vejen. Stigfjorden løber ud i Kattegat i et snævert s-formet løb, hvor der står store bølger ind og tværgående strøm og der blev der råbt af alt og alle fra alle både med vendinger helt oppe ved klipperne. Vi havde en hel mand til at kun at kigge på GPSplotterens kort og råbe dybder og afstand til mig. Det var helt vildt kaotisk og vi var under 10 cm fra af ramme hækken på en anden båd, da et vindstød fik båden til at skære op på et ikke særligt ønskværdigt tidspunkt.

Efter udmundingen gik kursen sydover på halvvind og ind i det smukke og smalle Kyrkesund, hvor husene er bygget helt ned til vandet og går over i en bådebro. Her var udfordringen landlæet, hvor vinden sprang 30 grader ved hvert klippespring. Tager man en smutvej herinde, får man touch down, for lige uden for sejlrenden kan der være meget lavt. Vi sneg os op bag en stor tung og usædvanligt langsom båd, og var nødt til at passere den til luv (på vindsiden), da en læ passage selvsagt ville være helt umulig. Vi havde en kort overgang en panisk dybdemåler nede på 1,7 m. og det er ikke så praktisk når Delice stikker 1,65 m. Et anråb om plads for grund, blev sørme besvaret med et flabet “det skider jeg på, du valgte selv at gå indenom”, men forbi kom vi da alligevel. Måske fordi båden havde et kamerahold ombord og var sponseret af Tenson tøjmærket, og en overtrædelse af kapsejladsreglerne var måske ikke lige i deres interesse alligevel.

I den sydligste halvdel af Kyrkesund er der lige så snævert som et havneindløb, og her skulle vinden selvfølgelig liiige dreje om i syd, og så havde vi ellers den sjoveste krydsematch nogensinde. Næsten ingen fart i bådene og vendinger hvert 5.-7 .sekund. Det var lidt svært at nyde de flotte omgivelser. Flere både fik da også lavet sandwich på hinanden, og det så ærlig talt lidt sjovt ud.

I udløbet af Kyrkesund kom vinden tilbage, og steg fra 2 m/s til 8 m/s, og her gik det på kryds nedad det eneste stykke, hvor der ikke er læ fra skærene. Gamle lange bølger fra nattens kuling i Kattegat kombineret med ny sø fra den aktuelle vind gav et spøjst mix af bølger at sejle i. På den strækning ligger der skær i overfladen og hvis man ikke var skarp på sejltrim og ror, ville de komme i vejen. Flere både var tvunget til at vende, men vi fik lige forbi, og vandt lidt tid på de forreste både.

Efter den strækning kommer man igen indenskærs og navigerer ind mellem øerne og her kom vi igen ind på halvvind. En gennemsejling mellem to høje klipper gav pludselig spids vind, så vi gik næsten i stå og sejlede langsomt til siden hvor klipperne stod lodret op af vandet. Min, troede jeg, stille kommentar til mig selv, om at jeg fan… håber at de klipper også fortsætter lodret ned under vandoverfladen affødte et grin fra en nærliggende svensk båd  Snart blev det vores tur til at sejle igennem det berygtede Djävulsholet -en meget small passage mellem to skær, hvor der ofte er set grundstødninger. Vi havde set en YouTube video fra 2009, hvor 4 både rammer nogle sten i hullet. På vores Garmin GPS er de to sten slet ikke markeret, men på min iPad app fra Navionics er de lagt ind af en anden bruger, men uden dybdeangivelse. I fredags sejlede vi derfor en lille omvej på vejen fra Marstrand til Stenungsund for at se dette område nærmere an. Forholdene var gode, så jeg tog mine svømmefinner, briller (og for komfortens skyld også en shorty dykkerdragt) og hoppede i fra båden. På den måde fik vi 100% syn for sagen, og kunne udråbe den første sten som “sikker” med en dybde på 185 cm formet som en mellemstor engelsk bøf liggende på bunden og den anden som ca 130 cm dyb sten skrånende lidt udad og bestemt ikke sikker. Tjeckede også lige vandstanden ved at skyde højde på det nederste sorte stykke af klippen. Alle bådene gik fint igennem som perler på en snor, hvorefter det videre ned mod Klädesholmens ligeså trange passage.

Omkring 15 min senere rundede vi sydspidsen af Tjörn for at gå nordøst ind i Hakefjorden med spiler. Vi havde lagt os på en taktik om at gå ud midt i fjorden og tjene på medstrømmen. Der var kun omkring 1/2 knobs succes at finde, så den lille omvej gav stort set ingenting.

Oppe omkring Stenungsund broen er der flere rutemuligheder omkring 2-3 større øer. Vi gjorde som de fleste andre denne gang og gik i mål kl 14:17.

Det har været en helt fantastikoplevelse at sejle TR, hvor der flere steder langs ruten er mange tilskuere som står på øerne. I Kyrkesund var der endda nogle danskere der heppede på os. Derudover er der alle arrangementerne omkring sejladsen og hele byen er på den anden ende denne weekend og indeholdt også gode rammer for den efterfølgende kalas i går aftes.

Her til aften er vi atter sejlet til Marstrand. I morgen tager vi til Varberg ( ca 10 timer) og tirsdag til Helsingborg (ca. 12 timer). Jeg savner allerede de mange smukke billeder som Skærgården byder. Der er så mange små hyggelige havne og ankerpladser som mangler at få besøg af Delice, så der må arbejdes for at få lov at tage hende herop igen i lidt længere tid og måske komme lidt tidligere, for her er allerede meget tomt og dødt. Det er pokkers at det tager så lang tid at komme herop.