Öckerö til Gullholmen endte i hagl og torden

Efter en overliggerdag på Öckerö var det tid at komme videre til Gullholmen 34 nm borte. Vejrudsigterne så ikke for godt ud. FCOO havde markeret op til 12 m/s i området og der var en passage nord for Marstrandsøen som gik ud i åbent vand, så hvad mon der var i vente dér? Ikke en skrue viste det sig. Ude af Öckerö havn lidt i 10, satte jeg genua 2’en og intet andet. Vinden var agten for tværs om bagbord og vi flød fint af sted med 5-6 knob og nogle gange 8 knob hvor øerne var lave eller små. Små 2 timer senere kom den spændende gravede kanal ind til Marstrand, som var den vigtigste vestsenske by før Götenorg kom til. Man kan se Carlstens fæstning på lang afstand, men den smalle kanal er nu helt speciel og meget idyllisk. Kun akkurat så bred at den tillader to både at passere hinanden. Her er man helt i læ og dér på en lille tange ligger en flok får og hygger sig. Marstrand var klar til kapsejlads i Open 44 regatta (eller noget i den stil). Havnefronten var pyntet med flag og langs kajen lå 10-12 ens både som var igang med at blive klargjort til kapsejlads. Igennem Marstrandspassagen så jeg at en båd allerede var på vej ud. Et rigtigt lille fartdyr, men der er garanteret ikke så hyggelig som Delice. Det åbne vand N for Marstrand var ingen udfordring. Der var lidt større dønninger fra Katten, men intet stormvejr som varslet. Hurtigt gik det op forbi Klädesholmens mærkelige kunstværk som står i en passage vi formentlig også går igennem på lørdag til Tjörn Runt. Efter Klädesholmen kommer man ind i nogle virkeligt tætte løb og sving. Man har hele tiden ét øje fremad og ét øje på kortplotteren og ét til at nyde omgivelserne. Det sidste mest. Uden kortplotter ville denne tur være yderst vanskelig. Pludselig kunne jeg genkende omgivelserne som den plads jeg oprindeligt havde udtænkt mig som 2. stop på turen ud for Skärhamn. Den var ikke ideel i den vindretning vi havde nu.

image

Gullholmen

image

En ond sky

Ved 13:30 tiden var det så tid til Kyrkesund og en dåse kippers med rugbrød. Måms til begge dele.
Så kom Möllösund og højt oppe en meget sort ond sky. På DMIs vejrradar kunne man se den tydeligt og hvilken vej den gik. Der var en rimelig chance for at den ville drive over foran mig og ikke over mig. Jeg tog genuaen ned (sådanne skyer kan have en vældig vind i sig) satte farten lidt langsomt med motoren. Jeg kom kun ind under kanten, og den så virkelig arrig ud. Noget man egentlig kun har set i film som Twister. Lidt længere fremme var landet helt væk i piskende regn og lyn. Meget tilfreds med den taktiske finesse kunne jeg så tøffe videre, men storesky havde desværre en lillebror med sig og Lillesky ramte Delice og hendes solomandskab med alt hvad den havde kun sølle 30 minutter fra Gullholmen. Hold kæ.. jeg har aldrig oplevet noget lignende. Mit sejltøj kunne ikke holde slagregnen ude og vandet væltede ned i skoene (nej jeg nåede sgu ikke lige at få støvler på). Hagl piskede mod mit tøj og hættens yderside så jeg hverken kunne se eller høre noget. Det var en infernalsk larm og vinden havde rejst sig til 13-14 m/s , så det pev virkelig i riggen. Lyn blev set og talt i sekunder til braget og intet af metal blev rørt. Hvis et lyn tog min mast og min GPS gik sort ville jeg have pæne udfordringer med at nå det sidste stykke. Ankomsten til Gullholmen var således særdeles gennemblødt og ustatelig. Det galt bare om at lægge til og få tørt tøj på nu. Det skete kl 16 hvor en venlig tysk hånd på broen greb fortøjningen. Og endda havde en kold og særdeles velsmagende øl. Mens vi og hans besætning fik en snak glemte jeg alt om motoren der stod i tomgang og de våde sko på mine fødder. Som enhver byge, så gik der kort tid til opklaring og tørring. Jeg flyttede senere Delice ind i den halvtomme inderhavn, og lagde til med de såkaldte udtrækkerliner. Det var ikke gået for 14 dage siden med en fyldt havn, men sæsonen er virkelig slut heroppe. Dagen endte sågar med en løbetur ned til øens sydlige del.